Design challenge workshop

Re-design af Skagenfestival.dk

Inden workshoppen skulle vi vælge en branche og researche relevante UI-tendenser inden for den. Vi kunne vælge servicevirksomheder, hobby butik/e-handel, håndværker forretning eller en offentlig institution. Jeg valgte Skagen Festival, det vil sige en servicevirksomhed, lavede research, og gik derefter i gang med at designe en hjemmeside i Figma. Den skulle laves med et grid, og i både desktop- og mobilversion. Jeg nåede dog ikke at blive færdig.

Designprocessen havde fokus på adfærdsdesign, visuel identitet og brugervenlighed, og hjemmesiden skulle leve op til udvalgte WCAG-kriterier inden for bl.a. farvekontrast, mobilvisning og animation.

Workshoppen blev afsluttet med et pitch af vores design præsenteret i mockups. Vi skulle begrunde vores designvalg med afsæt i de principper vi havde arbejdet med. Præsentationen foregik først i mindre grupper, hvorefter ét design fra hver gruppe blev valgt til at blive præsenteret for hele klassen.

Undervejs i designprocessen havde jeg fokus på tre overordnede områder fra semesterets undervisning.

Adfærdsdesign handler om at guide brugeren i den rigtige retning gennem bevidste designvalg — fx hvordan placering af knapper, hierarki og farvevalg kan påvirke brugerens adfærd uden at de nødvendigvis er klar over det selv.

Visuel identitet drejede sig om at sikre en sammenhængende og genkendeligt udtryk på tværs af siden, så farver, typografi og grafiske elementer taler samme sprog og understøtter det budskab, siden skal formidle.

Principper for brugervenlighed for at sikre, at siden er nem og intuitiv at navigere — at brugeren hurtigt kan finde frem til det de leder efter, uden at blive forvirret eller stødt på unødvendige forhindringer.

Reflektioner
Det var nyt for mig at arbejde med et grid i Figma, så jeg brugte en del tid på at finde rundt i det. Det havde været fint at have være introduceret til det inden workshoppen startede, så man var dus med det og kunne gå direkte igang med at designe.

Jeg valgte at arbejde med Skagenfestival.dk og ønskede at styrke dens visuelle identitet, så den digitale tilstedeværelse afspejlede festivalens stemning og karakter. Tidsrammen var kort, så jeg måtte tidligt tage stilling til hvordan jeg prioriterede, for både at overholde opgavekravene og levere et resultat jeg var tilfreds med. Visuel identitet er et af de faglige områder jeg brænder mest for, og det var ærgerligt ikke at have tid til at fordybe mig ordentligt i den del, men det var en bevidst prioritering for at nå i mål med resten af opgaven. Hvilket jeg desværre ikke nåede alligevel.

Link til prototype: https://www.figma.com/design/KRXnoe3eKhanDP2IbPrQVq/Design-challenge-workshop?node-id=0-1&t=lnXECnT7fb3sIQLu-1